Sådan indretter du et godt kontor

Arbejdsplads

Driver du en virksomhed og er i tvivl om, hvordan I egentlig indretter kontoret bedst muligt?

Så læs med her, hvor du får en række tips til kontorindretningen. Med den rette indretning bliver det en fryd at gå på arbejde, og tilmed bliver man langt mere produktiv. Der er således flere gode grunde til at prioritere kontorindretningen.

Skab lys og luft omkring jer

Det skal gerne være rart at være på arbejde, og derfor kan det også godt betale sig at gøre noget ud af at indrette kontoret. Sørg eksempelvis for, at der er masser af lys og luft på kontoret – det skaber et godt indeklima og gør det behageligt at være på kontoret mange timer hver eneste dag.

Sørg eksempelvis for, at der ikke er for trangt på kontoret, således at man som medarbejder kommer til at føle sig indelukket, når man er på arbejde. Sørg derudover for masser af naturligt lys, hvis det er muligt, og ellers skal der være en solid mængde lamper, der kan lyse kontorlokalerne op. Det er desuden værd at prioritere god rengøring af kontorlokalerne, så det gode indeklima bevares. Det er med til at gøre det rart at være på arbejde, og tilmed bidrager det til færre sygedage hos de ansatte.

Giv optimale muligheder for at holde møder

Skal I holde kundemøder eller interne møder, er det nødvendigt at have nogle gode rammer for møderne. Indret derfor et decideret mødelokale og gør noget ud af dette. Invester eksempelvis i et lækkert konferencebord, som I kan mødes om, og sørg for, at det er muligt at sidde i fred og ro, når man holder møde.

Derudover skal I sørge for, at der er de nødvendige skriveredskaber inden for rækkevidde, og at der eksempelvis er notesblokke eller tavler til at skrive de væsentligste pointer på. Der skal naturligvis ligeledes være mulighed for at diskutere sagerne over en kop kaffe, så invester i en god kaffemaskine og nogle lækre kopper. Så er der hurtigt dækket op til møde, og det virker langt mere professionelt at invitere til denne type møde, end det gør at invitere til møde i kontorets pulterkammer.

Gør kontoret behageligt

Skal alle ansatte nyde at gå på arbejde hver eneste dag, skal der gerne skabes et hjemligt og behageligt miljø på kontoret. Det er i virkeligheden små ting, der skal til for at opnå dette, så gør det til en prioritet. Eksempelvis gør det en kæmpestor forskel, om der er fine planter på kontoret. Derudover kan det også spille en rolle, om der eksempelvis er kunst på væggene, eller om de er fuldkommen bare.

Der er rig mulighed for at gøre kontoret hyggeligt og indbydende, og bliver det dét, vil det blive en langt bedre oplevelse at gå på arbejde hver eneste dag. Invester derfor i indretningselementer, som skaber en hjemlig atmosfære, og sørg for, at der bliver skabt hygge. Man tilbringer som regel mange timer på sin arbejdsplads, og derfor skal man helst også kunne lide at være der.