På jagt efter den bedste indretning

Flot indrettet bolig

Her på siden elsker vi simpelthen indretning og alt, hvad der hører med. Det er interessant, uanset om det handler om indretning af kontorer, sommerhuse eller et hjem, som skal fungere optimalt i hverdagen.

Denne artikel kigger på nogle overordnede råd til, hvordan man får den skarpest mulige indretning, som man hurtigt bliver meget tilfreds med.

Der er naturligvis stor forskel på, om der skal indrettes til den ene eller anden anledning. Er der tale om et kontor, er det måske oplagt at gøre det meget funktionelt og praktisk. Dog mener mange, at det ikke må blive for kedeligt, fordi man også skal have inspiration fra det rum, man arbejder i. Derfor skal der eksempelvis også hænge noget spændende på væggene, som skaber kreativitet.

Er der tale om et sommerhus, er det en helt anden sag, for her skal hyggen måske netop være i højsædet. Er det ikke hyggeligt, er der ikke meget over et sommerhus, så det er ofte den absolutte nøglefaktor i sådan et projekt. Omvendt skal sommerhuset selvfølgelig også være smart og nemt at være i.

Og så er der selvfølgelig indretningen af et hjem, som vel i princippet skal have lidt af det hele. Her skal det være lækkert at have sin hverdag, og man skal altid føle, at man har en tryg base, hvor man føler sig tilpas. Samtidig skal det være supersmart, og man skal kunne lave de nødvendige ting hurtigt. Det er som at få sat hurtig mad på bordet, rydde op og vaske tøj, og hvad der ellers er af nødvendige ting i hverdagen.

Nedenfor kigger vi på nogle ting, som kan give indretningen et særligt liv, og som oftest vil være en succes i et hjem – og sikkert også i et sommerhus.

Biopejse

Når man taler om en væghængt biopejs, er det ifølge os noget af det absolut flotteste, man kan have hængende. Hvis du ikke kender til det, er det ret simpelt en biopejs, som i stedet for at være placeret på gulvet hænger på væggen. Det giver en masse ekstra plads, hvor en gulvpejs ellers havde stået, og det giver selvfølgelig også noget andet til atmosfæren.

Når en biopejs hænger på væggen, er den ligesom et smukt maleri, og det er da på mange måder også den perfekte pynt i en stue. Der er dog ikke kun tale om pynt, for det er også en meget anvendelig ting, som varmer hjemmet op i de kolde og mørke måneder. Med en væghængt biopejs får man dermed hele pakken, fordi man både har den perfekte hygge, det æstetisk smukke og det meget funktionelle. Dermed er der ingen undskyldninger, hvis man har økonomien og gerne vil have en pejs.

Køkkenet er den nye stue

Overskriften kan virke lidt spøjs, og det passer selvfølgelig heller ikke, at køkkenet har overtaget stuens plads. Stuen har i højeste grad sin berettigelse, men den bruges i dag i højere grad til ren afslapning, hvor man som med tilfældet ovenfor kan sidde og slappe helt af foran pejsen.

Køkkenet derimod er familiens aktive omdrejningspunkt, og det er dermed et meget vigtigt rum i hverdagene, hvor der måske ofte er en masse fart over feltet. Man skal tidligt op og smøre madpakker, man skal have noget at spise, før man tager afsted, og så kommer man selvfølgelig hjem og spiser aftensmad enten hver for sig eller sammen.

Rigtig mange aktiviteter i løbet af en dag har relation til køkkenet, og mange af dem foregår også direkte i køkkenet. Det stiller naturligvis krav til indretningen, som ikke bare skal være smart og funktionel, men også ganske hyggelig. Hvis det er her, man samles og spiser aftensmad sammen, så er det knap så fedt, hvis indretningen er decideret kedelig og uinspirerende. Her skal det derimod være rart at komme, og man skal have lyst til at snakke med hinanden og åbne op, hvis der er noget at fortælle.

Der er selvfølgelig også mange andre vigtige rum, når man indretter et hjem, men stuen og køkkenet er ofte ret afgørende, når man taler om hele familien sammen. Herudover kan man selvfølgelig fokusere på soveværelserne hver især, som sikkert skal have et mere personligt præg fra hver person i hjemmet.